Sydafrika Kontakt søger en ny ildsjæl, der ønsker at være den samlende person for en lille, men hektisk forening
Jobbeskrivelse:
Er du den person, vi lige står og mangler? Forretningsudvalget i Sydafrika Kontakt har et ønske om at finde en frivillig kontorkoordinator. Det vil blive koordinatorens rolle at tage sig af de daglige gøremål på kontoret i samarbejde med de øvrige frivillige og formanden. Vi er en god gruppe på fire-fem personer, der kommer på kontoret i dagtimerne. I eftermiddags- og aftentimerne mødes de forskellige arbejdsgrupper. Du kommer til at være kontorets daglige leder. Den der holder styr på, om aftaler holdes, om breve sendes, om mails besvares. Du vil ligeledes indgå i planlægningen af de mange forskellige aktiviteter, der udgår fra Sydafrika Kontakt. Lige fra skrivning af pressemeddelelser til udarbejdelse af kampagnestrategier. En væsentlig del af arbejdet består af bogføring i samarbejde med kassereren og kasserermedhjælperen.
Du har mulighed for at bruge fire-fem timer to til tre gange om ugen på kontoret i Wesselsgade 4.
Vi forventer:
At du overholder aftaler og ikke påtager dig mere, end du kan holde.
At du er god til dansk og engelsk såvel skriftligt som mundtligt.
At du er villig til at lære.
At du er servicemindet.
At du kan bruge cirka 15-20 timer om ugen.
Du kan forvente fra os:
En spændende og til tider travl og kaotisk arbejdsplads hvor gode ideer er velkomne, og hvor der ikke er langt fra ord til handling.
Et sted der er båret af frivilliges indsats og engagement.
At få ansvar og indgå i et team der er åben for at gøre tingene anderledes.
Vi kan give dig indgående indsigt i, hvordan informationskampagne og projektarbejde udføres i dagens Danmark.
På www.sydafrika.dk kan du læse mere om os og vores arbejde. Du skal også være velkommen til at få tilsendt en folder og baggrundsmateriale om foreningens aktiviteter.
Vi forventer, at du kan starte i løbet af august eller september i år.
Er du interesseret i ovenstående, kan du kontakte Sydafrika Kontakts formand, Morten Nielsen på mobilen: 25 39 65 57 eller på kontoret 35 35 92 32.
En kort ansøgning sendes til Sydafrika Kontakt, Wesselsgade 4, kld.
2200 København N
eller på sak@sydafrika.dk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278