Det er i dag klokken 16.30 - og det er værd at køre efter, lyder det til... og så er der gratis adgang
I dag kl. 16.30 åbner den cubanske børneteatergruppe 'La Colmenita' den store børneteater-festival i Slagelse. Alle festivalens forestillinger spilles på Slagelse Teater, Herrestræde 11 i Slagelse, og der er gratis adgang.
Teaterfestivalens tema er H.C.Andersen og cubanske Colmenita spiller en forestilling, som er inspireret af eventyrene om Den Grimme Ælling, Tommelise og Kejserens Nye Klæder. Ud over teaterforestillingen vil de 22 børn og unge fra Cuba underholde med et musikprogram på en time.
La Colmenita er Cubas Nationale Børneteaterkompagni og gruppen har tidligere optrådt i en række andre lande, blandt andet Tyskland, Japan, Frankrig, Argentina, Panama og Chile.
La Colmenita startede som et nabolags workshop med det formål at støtte børn og unge, opbygge selvsikkerhed og social ansvarlighed imellem børn og unge gennem deres deltagelse i kunstneriske aktiviteter.
- Arbejdet med denne forestilling har omfattet en kombination af skuespil, dans, musik og sang. Gruppen har simpelthen produceret 'Det cubanske Andersens Eventyr' - et spændende møde mellem oplevelser og tolkninger på tværs af den cubanske traditionsrige og moderne kultur og inspirationerne fra Danmarks gamle digter og hans evigt levende eventyrfortælling, fortæller Thomas Hauger fra DATS.
DATS-Landsforeningen for Dramatisk virksomhed står for teaterfestivalen i Slagelse har også inviteret børneteatergrupper fra andre lande:
Torsdag den 30. juni kl. 15 er der forestilling ved børneteatergruppen 'HCA på spil' fra Danmark.
Torsdag den 30. juni kl. 16 er der forestilling ved børneteatergruppen 'Rukitis' fra Letland.
Fredag den 1. juli kl. 14.30 er der forestilling ved 'N—lsoyar barnasjonleikaraskuli' fra Færøerne.
Fredag den 1. juli kl. 15.45 er der forestilling ved 'Kunstskolen i Lappeenranta' fra Finland.
Lørdag den 2. juli kl. 14.30 er der forestilling ved børneteatergruppen 'Solsikke' fra Norge.
Lørdag den 2. juli kl. 15.45 er der forestilling ved gruppen 'Vaidyba' fra Litauen.
Børneteaterfestival, Slagelse Teater, Herrestræde 11 i Slagelse. Fra tirsdag den 28. juni til lørdag den 2. juli.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278