Om morgenen er der fagligt møde blandt stewarder og stewardesserne i DSB`s toge for at få kollektive lønforhandlinger. Derfor er der ingen betjening i togene resten af dagen. Arbejdsgiveren, Togservice Danmark, har indtil nu afvist at forhandle kollektivt for de 300 stewarder og stewardesser, der kører rundt med salgsvognene i togene. Arbejdsgiveren har besluttet at føre individuelle lønforhandlinger
De 300 ansatte laver ellers det samme arbejde.
Tillidsmand Jesper Lund Hansen synes derfor, at det er uforståeligt, at ledelsen ikke ønsker en kollektiv løsning. Jesper Lund Hansen frygter, at det vil skabe splid mellem de ansatte, hvis der bliver tale om individuelle forhandlinger.
Togservice Danmark påstår, at det vil være en overtrædelse af overenskomsten at gennemføre kollektive forhandlinger. Derfor rejser de efter det faglige møde krav om et fællesmøde mellem arbejdsgiverforeningen HORESTA og de ansattes fagforbund Restaurations Branchens Forbund. Fællesmødet skal afklare, hvad der står i overenskomsten.
I 1998 er de 300 hos Togservice blevet skilt ud fra hovedoverenskomsten mellem RBF og HORESTA, fordi de har specielle arbejdsvilkår. Jesper Lund Hansen håber derfor, at der kan forhandles kollektivt. Luften er i forvejen spændt mellem Togservice og de ansatte på grund af meget overarbejde.
Allerede dagen efter den 16. juni må arbejdsgiveren krybe til korset og indrømme, at overenskomsten ikke forhindrer kollektive forhandlinger. Dermed vinder stewarderne og stewardesserne deres strejke.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278