Den legale abort bliver indført i Danmark ved lov i 1973. Med loven får kvinder over 18 år ret til fri abort, hvis indgrebet bliver foretaget inden udgangen af 12. svangerskabsuge. For kvinder under 18 år kræver myndighederne, at forældrene giver tilladelse eller tilladelse fra et samråd, hvis forældretilladelse ikke kan opnås

Den første abortlov træder i kraft i 1939. Forud for loven har en kommission set på erfaringerne af lempelserne af straffelovene, som er forløberen til abortlovene.
Frem til 1866 har straffen for abort været dødsstaf. Straffen er dog sjældent blevet brugt, og den fængselsstraf, som i stedet er idømt, bliver langsomt formindsket i praksis.
Da straffeloven bliver revideret i 1930 er straffen nedsat til to års fængsel eller hæfte. Optakten til lempelserne er i Danmark som i den øvrige vestlige verden præget af hidsige debat. Nogle læger vælger at foretage aborter på kvinderne frem for at overlade dem til kvaksalvere.
Nogle får fængselsstraffe, men dommene viser, at nævningenes holdning til spørgsmålet er en anden end den officielle. Kort sagt går mange i befolkningen ind for en lempelse af loven, forhold som fører til de første få, men lovlige aborter i 1939.
Den næste lov fra 1956 gør det muligt at få abort også af sociale grunde. Mange får dog afslag og må søge til kvaksalvere eller læger, der foretager indgrebet trods forbud.