Befrielsesbevægelsen, FNL, og nordvietnamesiske tropper indtager Saigon stort set uden kampe og civile tab. USA flygter ud af landet , mens resterne af Sydvietnams regering overgiver sig betingelsesløst. Dermed er Vietnam-krigen slut.
To år efter i 1977 bliver de to halvdele af landet officielt genforenet under navnet den Socialistiske Republik Vietnam.
En af de grusomste og mest omfattende krige efter Anden Verdenskrig er endelig til ende. USA`s krig mod Vietnam har vakt betydelig vrede og modstand overalt i verden. Krigen koster 1,5 million vietnamesere livet, mens 3,7 millioner bliver såret.
Der bliver kaster 2,5 gange så mange bomber over Vietnam som under hele Anden Verdenskrig. Det er også verdens første tv-krig, og den store mediedækning er med til at skabe bred folkelig modstand mod USA`s krig. Det ændrer på opfattelsen af USA.
De dødelige kemiske våben, som USA har anvendt under Vietnam-krigen, fortsætter med at skade miljøet, og sygdomme rammer ikke alene krigsgenerationen, men nedarves i flere generationer. Kemisk krigsførelse fordømmes nu over hele verden, men ofrene i Vietnam får ingen erstatning.
Krigen har også efterladt Vietnam som en tikkende bombe. Siden krigens afslutning er 38.000 vietnamesere blevet dræbt af miner og anden ueksploderet ammunition. 100.000 er blevet såret. Der ligger fortsat 1,5 ton ueksploderede bomber og miner i landet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278