21 Apr 2026  

KBH: Let skyet, 10 °C

11. marts 1995 - Fidel Castro taler i København

11. marts 1995 - Fidel Castro taler i København

Fredag, 11. marts, 2005, 00:00:00

Danskere i tusindvis strømmer til Falconercentret i København. Plakater over hele byen har annonceret, at Cubas præsident Fidel Castro og Sydafrikas Nelson Mandela vil tale kl. 16. Mandela kommer ikke. Han er blevet inviteret til et minitopmøde med Poul Nyrup Rasmussen og statsministrene fra de øvrige nordiske lande

Rygter på Folkemødet i Falconercentret vil vide, at Nyrup har ladet Mandela forstå, at bistand på 25 millioner kroner afhænger af at Mandela vælger rigtigt mellem minitopmødet og Folkemødet.
Ude på Falconercentrets parkeringsplads følger to-tre tusinde frysende mennesker med i Fidels tale, som omkring 4000 jublende tilhørere lytter til inde i varmen. Han taler blandt andet om privatisering og om solidaritet:
'Man ønsker at privatisere alt, tilmed boligerne for at sælge dem på det frie marked. Og gaderne; der er også lande som har solgt gader, parker og veje. De har privatiseret alt. Hovedopskriften er, at staten er gendarm og ikke mere...
'I viser os, I viser dem, som tror vi (Cuba) er isolerede, at vi er ikke alene og isolerede. Det forstærker vores forpligtelse. Det forstærker vores kampånd. Det forstærker vores håb. Og håbet hos alle gode mænd og kvinder vil vokse. Ingen skal være i tvivl om, at i fællesskab vil vi bygge en bedre verden.'

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. mar. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder