8. marts arrangement på søndag i Nørre Alle medborgerhus om iranske kvinders vilkår.
IKIR, Kampagne for Iranske kvinders Rettigheder arrangerer film og debat i anledning af kvindernes Internationale kampdag (den 8. marts) på søndag den 6. marts. Det foregår i Nørrealle medborgerhus klokken 14.00, hvor dokumentarfilmen 'Prostitution bag slør', en film af Nahid Persson & Cosmo film vises og debatteres.
Dokumentarfilmen handler om to prostituerede kvinders tilværelse i Iran. Her kan man for første gang gå tæt på to prostituerede iranske kvinder og deres børn og følge dem i deres daglige tilværelse, deres smerter, frygt og lidelser.
Filmen viser samtidig systemets dobbeltmoral og hykleri, hvor der på den ene side findes hårde straffe for at have sex udenfor ægteskab og for prostitution og på den anden side lovliggørelse af køb af kvinde for 10 minutter til flere måneder ved hjælp af den islamiske lov 'Sighe'!
Nahid Riazi vil blandt andet fortælle om kvindebevægelse og de mange millioner kvinders forhold under det islamiske styre i Iran, samt betydningen af den religiøse indblanding i samfunds anliggender i kvinders forhold.
En kort film vil give et indblik i kvindebevægelsen i Iran og masseprotester mod loven om tvangstilsløring af kvinder.
Program:
- Dokumentarfilm: 'Prostitution bag slør', en film af Nahid Persson & Cosmo film.
- En kort dokumentarfilm om iranske kvinders første demonstration (i 1980) mod loven om tvangstilsløring af kvinder i Iran.
- Debat, med et kort oplæg af Nahid Riazi, kvindesagsaktivist og koordinator for kvindeorganisationen IKIR.
Arrangør: IKIR, Kampagne for Iranske kvinders Rettigheder. Søndag den 6. marts kl. 14.00 i Nørre Alle medborgerhus, Nørre Alle nr. 7, Kbh. N. Flere informationer kan fås på numret: 51 80 26 10 samt 40 54 39 92, eller e-mail adresse: ikir1@ofir.dk. Fri entre for alle mænd og kvinder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278