14 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

17. februar 1979 - Kina invaderer Vietnam

17. februar 1979 - Kina invaderer Vietnam

Torsdag, 17. februar, 2005, 00:00:00

Kina invaderer det nordlige Vietnam. Det viser sig, at vietnameserne efter kort tid trænger kineserne tilbage over grænsen. Kinas aggression skal ses i lyset af, at det støtter Kampuchea - det nuværende Cambodia - der kræver betydelige vietnamesiske områder

I januar 1979 kommer Vietnam i krig med Pol Pot-regeringen i Kampuchea, der gentagne gange krænker Vietnams grænser. Det kommer til nye grænsetræfninger i 1980, men Vietnam har den militære overlegenhed, og grænsen mellem de to lande forbliver uændret.
Vietnams krige koster imidlertid landet dyrt både militært og med hensyn til bistanden af fødevarer. Det bliver ikke bedre af, at USA under ledelse af præsident Ronald Reagan i 1981 nedlægger hindringer for bistand fra FN og en nordamerikansk bistandsorganisation.
Forbindelserne til Sovjet bliver derimod styrket allerede fra 1976 med undertegnelsen af en aftale om olieeftersøgning. Vietnam bliver i 1978 tillige medlem af COMECON, som er en handelsorganisation for først og fremmest Sovjet og de østeuropæiske lande.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. feb. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder