Aksel Larsen står i spidsen for det stiftende landsmøde i Socialistisk Folkeparti, SF. Forud for stiftelsen er løbet en indædt partikamp i DKP, som Aksel Larsen var formand for indtil en ekstraordinær kongres i partiet i januar 1957

Partikampen er blevet næret af den kolde krigs antikommunisme. Aksel Larsen har gjort sig til talsmand for et brud med Sovjeunionen og det han kalder 'et hamskifte' i DKP, og en omformning af det til et 'bredt, nationalt, socialistisk parti'.
Han kommer gentagne gange i mindretal i partiet, indtil han ekskluderes i efteråret 1958, og umiddelbart derefter offentliggør planerne om at stifte Socialistisk Folkeparti.
SF's ideologiske grundlag er fra starten af reformismen. Socialismen skal nås 'gennem reformer.' Og ifølge Aksel Larsen og SF er socialisme lig med en samfundsmodel som i Titos Jugoslavien, med 'selvforvaltning' på de enkelte fabrikker, som konkurrerer med hinanden om markedsandele.
Dem specielle 'Larsenisme' var en forløber for det, der senere blev kendt som 'eurokommunisme'. Hovedindholdet i denne særlige variant af revisionismen er ideen om staten som et klasseløst redskab, som - i de rette hænder - fredeligt kan omdanne et kapitalistisk samfund til et socialistisk.