13 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

10. februar 2000 - Israel indrømmer tortur

10. februar 2000 - Israel indrømmer tortur

Torsdag, 10. februar, 2005, 00:00:00

For første gang nogensinde indrømmer Israel, at der er begået tortur mod palæstinensere. Det afsløres i en fem år gammel hemmelig rapport, som nu er kommet frem i offentligheden. Rapporten afslører, at den israelske sikkerhedstjeneste Shin Bet bevidst og rutinemæssigt har anvendt tortur mod palæstinensiske fanger under Intifadaen i årene 1988 og 1992.

Ledelsen i Shin Bet har været fuldt informeret om agenternes tortur, men har ikke foretaget sig noget for at stoppe den, konkluderer rapportens forfatter Miriam Bn-Porat.
Hun har tidligere været ansat som statens tilsynsførende og anklager også Shin Bets agenter for at lyve om sikkerhedstjenestens torturmetoder i retten.
De konkrete torturmetoder omtales ikke i rapporten, der til gengæld afslører, at de har været mest udbredt i Gaza. Selv Israels vidtgående tilladelse af 'moderat fysisk pres', som den israelske højesteret har tilladt fra 1987, er systematisk blevet overtrådt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. feb. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder