Heinrich Böll er en af de betydeligste tyske forfattere i efterkrigstiden. Han modtager en lang række priser for sit forfatterskab, der kulminerer med Nobelprisen i litteratur i 1972

Bölls hovedtemaer er uvilligheden til radikalt at gøre op med den nazistiske fortid og den katolske kirkes forløjethed. Men det er Heinrich Bölls ætsende samfundskritik, hvor han altid tager de svages, ofrenes parti, som står stærkest i erindringen.
Hans roman fra 1951 'Hvor var du, Adam' beskriver krigens meningsløshed og gru, dens og det militære systems nedbrydning af menneskelig værdighed. For ham opfylder efterkrigstiden ikke håbet om et nyt humant samfund, men er en genetablering af gamle magtstrukturer.
I 1972 argumenterer Böll for en saglig journalistisk behandling af Baader-Meinhof-gruppen. Det bliver han voldsomt angrebet for af den konservative presse, som anklager ham for at være sympatisør.
Bölls svar på disse falske anklager kommer i 1974 i romanen 'Katharina Blums tabte ære', som bygger på hans egne oplevelser med politiundersøgelser og påtrængende journalister. Romanen er en bidende udlevering af mediernes menneskejagt.
For Böll er det litteraturens opgave at engagere sig i sin samtid, at skrive realitisk, kritisk og almenforståeligt.