Vietnams leder Ho Chi Minh indleder krig mod de franske besættelsesstyrker. Ho Chi Minh og kommunistpartiet er kommet til magten i 1945 og står særligt stærkt i det nordlige Vietnam

Kolonimagten i det daværende Indokina, Frankrig, har stadig kontrol over den sydlige del af Vietnam. Franskmændene indleder forhandlinger med Ho Chi Minh og Viet Minh-regeringen, der fører til en aftale, hvor Frankrig anerkender Vietnams status som fri stat indenfor den franske union.
Men det viser sig, at Frankrigs egentlige mål er at genetablere kolonistyret. I Hanoi er det imidlertid regeringens mål at opnå fuldstændig uafhængighed.
En vigtig årsag til, at befrielsesbevægelsen med Ho Chi Minh indleder krigen mod kolonimaagten, skyldes, at Frankrigs højkommissær for Indokina, Georges-Thierry d'Angeleu, proklamerer Sydvietnam (Cochinkina) for en selvstændig republik.
Franskmændene ankommer derpå for at forene Sydvietnam med den nordlige del, udråber den associerede stat Vietnam og udnævner den afsatte hersker Bao Dao som statschef.
Men Viet Minh overgiver sig ikke. Tværtimod gennemfører den en stadig mere effektiv guerillakamp. Efter ni års kamp sejrer vietnameserne endelig, da de indtager den franske militærbase Dien Bien Phu.