Seks SF´ere stemmer mod den socialdemokratiske regerings forslag om indefrysning af dyrtidsportionerne. Det betyder, at regeringen Krag kommer i mindretal i folketingssalen og må udskrive valg
Forligene omkring finansloven for 1968 mellem S-regeringen og SF skærper uenigheden i SF. Aksel Larsen fløjen havde oprettet et 'alternativt' partikontor og kræver ekstraordinært landsmøde.
Uenigheden bliver yderligere skærpet, da en britisk devaluering i december 1967 af regeringen bliver fulgt op af en dansk devaluering. Regeringen foreslår desuden to dyrtidsportioner bliver suspenderet - altså et indgreb i arbejdernes overenskomstfæstede ret til lønstigning.
De borgerlige partier er imod indgrebet. Ikke fordi de er uenige med regeringen, men fordi håber regeringen kommer i mindretal.
Der er stor uenighed i SF: skal man stemme for et indgreb i arbejderrettigheder? Folketingsgruppens flertal mener ja, mindretallet nej. Men flertallet i hovedbestyrelsen mener nej. Seks folketingsmedlemmer er enige med hovedbestyrelsen og stemmer nej.
Samme er der ekstraordinært SF-landsmøde, hvor Larsen-fløjen får to stemmers flertal, og derfor kan sætte sig på hovedbestyrelsesflertallet. Larsen-fløjen erklærer, at de seks vil blive accepteret som folketingskandidater til valget.
SF sprænges og Venstresocialisterne, VS, stiftes.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278