08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Blokerer for nødhjælp

Blokerer for nødhjælp

Torsdag, 02. december, 2004, 00:00:00

Læger anklager Iraks sundhedsministerium for at svigte de indbyggere, der blev i Falluja og de, der flygtede.

Amerikansk militær har nægtet at lade en konvoj med nødhjælp komme ind i Falluja.
Det siger den irakiske læge Ibrahim al-Kubaisi.
Nødhjælpen kom fra det irakiske sundhedsministerium, men blev stoppet udenfor Falluja og gennemsøgt, oplyser den arabiske tv-station Al-Jazeera.
- Efter vi havde ventet på den amerikanske base i nærheden af Falluja i fire timer, fortalte en læge os, at de var blevet enige med det irakiske sundhedsministerium om at sende et lægehold til Falluja, men først om otte eller ni dage, siger Ibrahim al-Kubaisi.
Den irakiske læge er overbevist om, at situationen i Falluja ér alvorlig. Han har selv eskorteret fire sårede personer til et hospital i Bagdad.
De siger, at USA har brugt kemiske våben under angrebet på Falluja. De siger også, at de tilbageværende indbyggere forbydes at gå ind i visse af byens kvarterer. Det gælder blandt andet al-Julan, al-Seani og al-Askari.
Al-Kubaisi er ikke den eneste læge, der kritiserer de irakiske myndigheder.
Flere læger, som nyhedsbureauet IPS har talt med, kritiserer sundhedsministeriet for at svigte indbyggerne i Falluja. Det gælder både de indbyggere, der er blevet tilbage i byen og de, der er flygtet.
En af lægerne, Riad Hussein vurderer, at situationen i Falluja i dag er en ganske anden end under angrebet på den shiamuslimske by Najaf tidligere.
- Under sommerens kampe i Najaf var det ikke som nu. Der var mobile operationsstuer og masser af hjælp til dem. Men for Falluja har de næsten intet gjort, hvorfor?
Hussein, der er kirurg, mener, at det er politisk begrundet. Sundhedsministeren er shia-muslim som hovedparten af indbyggerne i Najaf, mens Falluja overvejende beboes af sunni-muslimer.
Andre læger siger direkte, at sundhedsministeriet har taget bevidst stilling til ikke at hjælpe ofrene i Falljua.
- Sundhedsministeriet har instrueret os om ikke at yde hjælp til beboerne i Falluja. Men de har ikke gjort noget for at hjælpe dem under belejringen og meget lidt for flygtningelejrene i Bagdad, siger Aisha Mohammed, der også er læge i Bagdad.
Røde Halvmåne, der irakiske Røde Kors, har heller ikke fået megen støtte fra sundhedsministeriet, oplyser organisationens talsmand, Abel Hamid Salim. Røde Halvmåne har kun fået tilladelse til transporter, men ingen forsyninger. Ministeriet har heller ikke med et ord nævnt, hvornår flygtningene kan vende hjem.
Ministeriet afviser imidlertid alle anklagerne.
- Vi har forsynet flygtningene med alt det, de behøver. Vi er klar over, at der er alvorlige problemer i lejrene med diarré, forkølelser, influenza og mangel på elektricitet og vand, siger Shehab Ahmed Jassim fra sundhedsministeriet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. dec. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder