Den italienske forfatter Alberto Moravia stammer fra en velhavende jødisk familie. Moravia er glødende antifascist og er tiltrukket af marxismen og freudianismen. Moravia debuterer i 1929 med romanen ´De Ligeglade´, hvor han med psykologisk skarpsyn skildrer dekadence, pengebegær og seksualitet i højborgerlige omgivelser
Romanen, hvis temaer gennemsyrer hele hans forfatterskab, bliver en sensation og grundlægger Moravias berømmelse.
Med uhyre regelmæssighed udsender han derefter en lang række realistiske samtidsromaner og novellesamlinger, der altid er samfundskritiske og oftest foregår i romersk miljø. Det gælder blandt andre 'Agonistino' fra 1944, 'Medløberen' fra 1951, 'Livslede' fra 1960 og 'Det forlorne Liv' fra 1965.
Gennem 1950'erne bliver Moravia inspireret af neorealismen og lader sig i det hele taget påvirke af tidens skiftende strømninger, freudianismen og marxismen, som spiller en vigtig rolle i hans sene romaners sammenkobling af revolutionære og seksuelle temaer.
Flere af Alberto Moravias romaner er blevet filmatiseret af førende franske og italienske instruktører. Det gælder blandt andre romanen 'Foragtet', som franskmanden Godard filmatiserer i 1963, romanen 'To kvinder' som under titlen 'Huntigeren' bliver filmatiseret af Vittorio de Sica i 1960 samt Bertoluccis filmatisering af 'Medløberen' i 1970.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278