Den danske atomfysiker Niels Bohr står for vigtige bidrag til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanik

Bohr bliver doktor fra Københavns Universitet i 1911 på en afhandling om elektronteori for metaller. Derefter studerer han under Ernest Rutherford i Manchester i England.
Han publicerer i 1913 en ny model for atomets struktur, hvor han introducerer teorien om elektroner, der bevæger sig i faste baner - skaller - om atomets kerne, hvor de ydre skaller rummer flere elektroner end de indre, hvilket er bestemmende for atomets kemiske egenskaber.
I 1916 bliver Niels Bohr professor i København og i 1921 direktør for det nyoprettede Institut for Teoretisk Fysik. I 1922 får han Nobelprisen i fysik for udviklingen af sin kvantificerede atommodel.
Bohr flygter i 1943 med sin familie til Sverige, for at undgå anholdelse af den tyske besættelsesmagt på grund af sin jødiske baggrund og anti-nazistiske holdninger. Derfra rejser han videre til London og til USA.
Bohr arbejder i Los Alamos på Manhattanprojektet, der skal give USA atomvåben, men hans rolle er begrænset. Det skyldes nok især, at han fra 1944 får stærke moralske skrupler ved projektet.
Han forsøger at overtale den britiske premierminister Winston Churchill og USA's præsident Roosevelt til at støtte internationalt samarbejde, for at hindre atomvåbnenes skræmmende konsekvenser for menneskeheden. Henvendelsen er dog uden held. USA får sine atomvåben og prøver dem mod Japan.