Indonesiske tropper dræber omkring 271 deltagere i begravelsesoptog i Østtimors hovedstad Dili. En ung myrdet student bliver begravet på kirkegården i Dili. Da processionen er kommet ind på kirkegården åbner den indonesiske hær ild med maskinpistoler og dræber 271 og sårer et ukendt antal
Portugal er tidligere koloniherre over Østtimor, men i 1975 besætter Indonesien Østtimor og holder øens befolkning i et jerngreb.
Da massakren bliver kendt, opfordrer Portugal EU til at afbryde handelsforbindelserne med Indonesien. Indonesien er medlem af ASEAN og har en såkaldt præferenceaftale med EU.
Ledelsen af Østimors befrielsesbevægelse har kritiseret USA, Australien, Holland, Japan og andre lande med betydelige økonomiske interesser i Indonesien for at samarbejde med Jakarta om at forklejne folkemordet og få den internationale presse til at tie om situationen.
I slutningen af 1991 fordømmer Portugal, at Jakarta og Canberra i december 89 har underskrevet en aftale med 12 selskaber om udvindingen af omkring en milliard tønder olie fra Timorhavet.
Listen over selskaber består blandt andet af Royal Dutch Shell (med britisk og hollandsk kapital) og det nordamerikanske Chevron. Derefter følger seks australske selskaber, det japanske Nippon Oil samt Phillips Petroleum, Marathon og Enterprise Oil Company.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278