Den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij betragtes som en af de mest fængslende personligheder i verdenshistorien. På trods af, at han er født ind i en godsejerfamilie, er hans far ubemidlet, hvilket bevirker, at han må ernære sig som fattiglæge i Moskva

Her får Fjodor Dostojevskij indblik i samfundets skyggesider. Det bærer hans første to udgivelser præg af. Det gælder romanerne 'Arme mennesker', som bliver Dostojevskijs gennembrud, og 'Dobbeltgængeren' - begge fra 1846.
I 1849 bliver hans forfatterkarriere brat afbrudt. Dostojevskij har været så formastelig at deltage i en socialistisk studiekreds under ledelse af den revolutionære Mikhail Petrasjevskij.
Alle fra kredsen bliver arresteret. Dostojevskij afsoner fire år i fangelejr i Sibirien og tvinges de næste seks år til at bliver der.
De oplevelser kommer til at præge hans forfatterskab langt tid efter. Det gælder romanerne 'Idioten' og 'Minder fra dødens hus'.
De helt store banebrydende værker er imidlertid 'Rodion Raskolnikov' fra 1866, 'De besatte' fra 1872 og ikke mindst 'Brødrene Karamazov' fra 1880.