Den franske forfatter og filosof Albert Camus er opvokset i en fattig forstad til Algier sammen med sin mor og bedstemor. Faderen dør, da Camus er et år gammel. Albert Camus melder sig ind i Algieriets kommunistparti som 21-årig, men bliver ekskluderet efter to års medlemskab. Han bliver en af de vigtigste franske eksistentialister i 1900-tallet på linje med Paul-Jean Sartre.

Camus er stadig en af de mest læste franske forfattere både i Frankrig og udenfor, især blandt unge mennesker på grund af hans enkelt og klassisk udtrykte moral og humanisme.
Albert Camus debuterer med to essay-samlinger 'Vrang og Ret' fra 1937 og 'Ungdommens Land og Sommer' fra 1938. Begge er delvist selvbiografiske.
Camus får sit gennembrud med 'Den fremmede', der udkommer i 1942. Derefter følger skuespillet 'Caligula'.
Men det er essayet 'Sisyfos-myten' fra 1944, romanerne 'Pesten' fra 1947 og 'Faldet' fra 1957, som Camus er mest kendt for. Sidstnævnte er med til at udløse Nobel-prisen i litteratur, som Camus modtager i 1957.