I morgen tager Hobbyklubben fat på efterårets program. Gamle og nye medlemmer bydes velkommen.
Den navnkundige 'Pensionisternes Hobbyklub af 1965' tager fat på efteråret program fra i morgen. Hver onsdag mødes venstreorienterede pensionister i deres klub, der - som formanden Ove John Nielsen understreger - ikke har særlige bånd til et enkelt parti.
Så man er altså velkommen, uanset om man er organiseret, og hvis man er, så er man velkommen uanset hvor man er organiseret.
Mødestedet er som i tidligere sæsoner hos Jord- og Beton Fagforening i Kompagnistræde 34,4. (der er elevator!). Dørene åbnes kl. 11.30 og så er der lagt op til små tre timers hyggeligt og meningsfuldt samvær.
Hver onsdag har sit program:
* den 6. oktober: Harald Rasmussen beretter om den aktuelle situation i Tyskland.
* den 13. oktober: Per Sørensen: Hvordan sikrer vi et nej til EU-forfatningen?
* den 20. oktober: Anton Nilsen fortæller om Sydafrika ti år efter apartheid.
* den 27. oktober: Anne Lund fortæller om Kvinder i fredsarbejde med udgangspunkt i forholdene i Israel/Palæstina.
* den 3. november serveres der gule ærter, og programmet antyder, at der skal danses på bordene den dag; 'husk jeres egen snaps', skriver formanden i programmet.
Få hele efterårets program i klubben.
Onsdage kl. 11.30 hos Jord og Beton, Kompagnistræde 34,4, København K.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278