Folkebevægelsen mod EU sidder ikke med hænderne i skødet og venter på en dato for folkeafstemningen om EU-grundloven.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har endnu ikke sat dato på den danske folkeafstemning om EU's nye grundlov. Men uanset hvornår datoen bliver, så vil Folkebevægelsen mod EU være klar til at gå ud og fortælle den danske befolkning om konsekvenserne af at stemme ja til en grundlov gældende for alle EU-lande - om konsekvenserne af en grundlov, der kommer til at stå over den danske grundlov.
Sådan skriver Folkebevægelsen mod EU Aalborg/Nørresundby, der går på gaden i dag - den 2. oktober, der er en historisk dag. Den 2. oktober 1972 stemte et flertal Danmark ind i det det daværende EF... og Folkebevlægelsen blev stiftet.
Kl. 10.30 til 12 vil Folkebevægelsens lokale aktivister være på gågaderne i Aalborg.
Kl. 13 er der offentligt møde med oplæg om EU-grundloven ved Ditte Staun, som var kandidat til EU-parlamentsvalget. Mødet foregår i Socialisternes Hus, Nytorv 13 B i Aalborg.
Vil du i kontakt med Folkebevægelsen mod EU i Aalborg så ring til Gitte Thomsen på 98 12 95 40 eller Connie Trudslev 98 13 90 45.
Lørdag den 2. oktober kl. 13, Nytorv 13B, over gården på 1. sal - Aalborg.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278