23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

En vagthund der både kan bjæffe og bide

En vagthund der både kan bjæffe og bide

Fredag, 13. august, 2004, 00:00:00

I magtens korridorer er han kendt, som en der rejser sager mod staten og råber højt om hemmelighedskræmmeri, lovbrud og nedskæringer - i det hele taget en meget besværlig person.

De fleste af Arbejderens læsere kender Leif Larsen fra hans harmdirrende artikler i avisen om Den Sociale Pensionsfond, Irak-krigen, historieforfalskning, satsreguleringslov, arkivlov og meget andet.
På mandag fylder Leif 80 år, men det forhindrer ham ikke i stadig at have hænderne dybt begravet i en lang række politiske sager. Han er drivkraften bag den retssag omkring Den Sociale Pensionsfond som nu rejses i Højesteret. Han er med til at arrangere et stort debatmøde den 25. september om de 31 danske nazister, der myrdede over 100 danskere under besættelsen, men aldrig er blevet straffet for deres forbrydelser.
Og han har, trods indædt modstand fra Frederiksbergs politimester, fået tilladelse til at gennemgå det omfattende arkiv om det uopklarede dobbeltmord på Peter Bangsvej i 1948. Rygterne siger, at den myrdede Jacobsen var medlem af både det tyske og britiske efterretningsvæsen.

Det er jo skrupravende forkert at satse på golfbaner.
Datoen på fødselsattesten er ikke nok til at overbevise Leif Larsen om, at det er på tide at tage den mere med ro. Han ser hvad der sker omkring ham, og finder det mere nødvendigt end nogensinde at gøre modstand.
- Se nu bare i dag, hvor en avis skriver, at der er en voldsom vækst i antallet af golfbaner i Danmark. Der er 150 nu og man regner med, at der kommer flere. Det er jo skrupravende forkert at satse på golfbaner, men så grotesk er det blevet. Eller se Information i dag hvor en socialdemokratisk folketingskandidat står frem og erklærer, at hun ikke vil holde hånden over efterløn eller pension.
Det er den slags ting, som får Leif til at gøre en ekstra indsats for at sætte en anden dagsorden. Det ligger dybt i ham at reagere mod uretfærdighed.
- Det stammer helt fra dengang, hvor jeg opdagede, at min far og mor var sortlistet hos arbejdsgiverne, fordi de var kommunister. Min mor var tobaksarbejder og min far var smed og skibsbygger, men de kunne ikke få arbejde. Når de fik noget, var der socialdemokratiske tillidsmænd som fortalte arbejdsgiverne, at de var kommunister. Det har bidt sig fast hos mig, man skal ikke finde sig i noget.
- Det drejer sig ikke om brok, men om at ville ændre det her samfund i socialistisk retning. Det vil jeg fandens gerne være med til, konstaterer Leif Larsen med et grin, samtidig med at han tysser på den lille dansk/svenske gårdhund, som bjæffer ihærdigt af de fremmede, som er trængt ind på dens territorium. En vagthund ligesom Leif selv, der i årevis har bjæffet højt om de understes ret, og bidt sig fast i en lang række, for magthaverne meget ubehagelige sager.
Vi sidder på gårdspladsen foran det olle-kolle på Tusenæs ved Holbæk, hvor Leif Larsen har boet de sidste 16 år sammen med sin kone Gertrud og fem andre pensionister. På marken overfor er bonden i fuld gang med høsten og bagved ham er der udsigt til vandet.
Det er et særtilfælde, at journalister og fotografer får adgang hertil. Efter at et DR-hold på fem mand i olle-kollets første tid tilbragte fire timer her for at lave et indslag på kun halvandet minut, er journalister blevet forment adgang til stedet.
- Dengang sagde de andre, at nu var de færdige med journalister. Det er o. k. at nogen kommer for at tale med mig, men de vil ikke være med til noget, oplyser Leif.

Det vil være en kolossal fordel, hvis det lykkes at samle den kommunistiske bevægelse.
Han springer hurtigt tilbage til den politiske dagsorden og situationen på venstrefløjen, som bekymrer ham meget.
- Det ærgrer mig, at venstrefløjen blev knust i alt det halløj omkring de socialistiske landes sammenbrud og ikke er til at drive op igen. Det er virkelig ulykkeligt. Venstrefløjen er splittet op i små partier, der arbejder sammen på overfladen, men ikke i dybden. Derfor kan vi ikke få gang i en virkelig oprørsbevægelse.
Selv har Leif Larsen været med i DKP i henved 70 år når pionertiden og DKU-medlemskabet regnes med. Men for to år siden meldte han sig ud i protest over optagelsen af Fælles Kurs i partiet.
- Jeg kunne ikke leve med, at Fælles Kurs gik i kompagniskab med Glistrup ved et folketingsvalg, forklarer Leif.
Det var selvfølgelig en svær beslutning at melde sig ud efter så mange år. Det blev overvejet i flere måneder.
- Men jeg har det glimrende udenfor partierne, bedyrer Leif. Han tilføjer dog, at han meget gerne så en samling af de kommunistiske kræfter.
- Det vil være en kolossal fordel, hvis det lykkes at samle den kommunistiske bevægelse. Men så skal den studiekreds stoppe, det der med demokratisk centralisme er da ikke særligt vigtigt. Der kommer ikke noget ud af samlingsbestræbelserne, hvis det fortsætter op af den bakke, det holder ikke hvis det blot drejer sig om det teoretiske, mener Leif.
- De diskussioner interesserer ikke folk. Det der interesserer dem er, om vi kan gøre noget ved de ting regeringen har lavet, som for eksempel nedskæring af kontanthjælpen. Det er der vi skal sætte ind. Jeg synes vi skal blive enige om et fælles handlingsprogram og gøre noget ved det. Det der er brug for, er en aktiv handlingspolitik. Der er ikke andre veje end det hårde knofedt.

Vi skal skrive den rigtige historie om hvad der skete før, under og efter krigen.
Det er de ideer som Leif arbejder på at føre ud i livet gennem Den Koordinerende Gruppe, der samler 33 forskellige københavnske græsrodsorganisationer og har kontakt til omkring 1000 mennesker. Gruppen arbejder med sager om statens tyveri af Den Sociale Pensionsfond, ulovlig moms på plejehjemmene, tyveriet fra overførselsindkomsterne via satsreguleringspuljen og diverse former for aldersracisme. Det er Den Koordinerende Gruppe der har stået bag retssagen mod staten om Den Sociale Pensionsfond. Gruppen er nu parat til at føre sagen videre ved Højesteret. Den 24. august indkalder den til stort debatmøde i Nørrebrohallen om sagen.
- Arbejdet i Den Koordinerende Gruppe fortæller mig, at man godt kan få noget til at ske, konstaterer Leif Larsen. Det er den måde han mener, at den kommunistiske bevægelse og Enhedslisten skal arbejde på. Leif er medlem af Enhedslisten og koordinator for listens ældrepolitiske udvalg, men han mener ikke at Liste Ø gør nok ved de her sager.
- Enhedslisten ser ikke mulighederne i det vi er i gang med i Den Koordinerende Gruppe. Sålænge de ikke gør det, sker der ikke noget. Jeg håber hele tiden, at det vi laver vil fænge hos andre og det må godt gå lidt stærkt, nu hvor jeg passerer de 80, kommer det bestemt.
Udover arbejdet for 'de usynliges' ret - Leifs betegnelse for de ældre - har han en anden mærkesag som har kostet mange timers arbejde. Den hænger sammen med hans eget engagement i modstandskampen under besættelsen, hvor han var gruppefører og våbeninstruktør i kompagni Robert, og hans fars arbejde som sobotør i Bopa.
- Vi skal skrive den rigtige historie om hvad der skete før, under og efter krigen, fastslår Leif Larsen.
Det er baggrunden for, at han har skrevet en række bøger om besættelsen og at han for fem år siden var med til at tage initiativ til at danne Dokumentationscenter mod Historieforfalskning, DmH.
DmH's formålsparagraf lyder i al sin enkelhed:
'Foreningens formål er at udføre, støtte og offentliggøre resultaterne af den forskning og de redegørelser med videre, der er baseret på undersøgelser af såvel private som offentligt ejede dokumenter og påviser mangler og fejl i offentliggjorte publikationer vedrørende Danmarks historie i det 20. århundrede'.

Blandt unge er der ved at komme en forståelse for, at de er blevet ført bag lyset når det gælder besættelsen.
- Vi har været med til at afdække ting der hidtil har været mere eller mindre skjult. Til at begynde med var det mest ældre der kom til vores møder, men nu kommer der også unge. Vi havde et møde om Irak-krigen, hvor vi viste Maj Wechselmanns film. Det væltede ind med unge. Jeg får også mange mails og opringninger fra børn og unge, der vil vide noget om besættelsen og modstandskampen. Jeg tror, at der blandt unge er ved at komme en forståelse for, at de er blevet ført bag lyset når det gælder besættelsen, af alle de historiefrisører der har forfalsket historien.
DMH har i sin levetid arrangeret 19 åbne debatmøder hvor der typisk har været mellem 150 og 300 deltagere.
Dokumentationscentret har et præsidium som består af en bred kreds af mennesker. Med er blandt andet socialdemokraten Eva Bendix, tidligere byplanlægger Kai Lemberg, læge Tage Voss, tidligere folketingsmedlem for Konservative Erik Haunstrup Clemmensen, advokat Jørgen Jacobsen, Hardy Hansen, Villy Fuglsang og filminstruktør Maj Wechselmann. Til at sørge for organisationens daglige arbejde er en bestyrelse, der mere består af knoklere, som Leif Larsen udtrykker det. Selv er han formand.
- Vi kører det her, som en stærk venstrefløj ville have kørt, hvis den eksisterede. I foreningen er der enighed om, at vi ikke laver partipolitik. Livet er for kort til partipolitik. Nu vil vi gerne udbygge vores arbejde, så vi får kontakt med de andre nordiske lande. Jeg ved ikke hvilke organisationer de har der, men tror, at de har noget der svarer til DmH, siger Leif Larsen, der er fuld af planer for, hvad han skal i gang med når 80-års dagen er vel overstået.
Den runde dag bliver grundigt fejret. I onsdags holdt Den Koordinerende Gruppe reception for Leif Larsen i Byggefagenes Hus. I dag fejres dagen sammen med Gertrud, deres fire børn og svigerbørn samt ni børnebørn. Og på mandag møder de lokale kampfæller fra Ældre-sagen og andre politiske bevægelser op i huset på Tusenæs. Leif er nemlig også formand for det ældrepolitiske udvalg i Ældre Sagen i Holbæk-Jernløse.

Den Koordinerende Gruppe:
http://hjem.get2net.dk/usynlig

Dokumentationscenter mod Historieforfalskning:
http://hjem.get2net.dk/DmH


Leif Larsen, født 16. august 1924, journalist siden 1961.
Har udgivet bøgerne: Vi ødelægger Danmark (1970), Den nøgne sandhed om forsikringsbranchen (1973), Borgerlige Partisaner (1982), Et levende boligselskab gennem et halvt århundrede år (1990), Adgang forbudt til Rigsarkivet (1991), De forvarede (i samarbejde med Thomas Clausen 1994), 90-års dagen - Dansk Journalistforbund københavnskredsens jubilæumsbog (1994), De forrådte (i samarbejde med Thomas Clausen 1997).
Æresmedlem af Dansk Journalistforbund siden 1992. Ærespræsident for det colombianske telegrambureau ANNCOL siden 2002. Er derudover blandt andet talsmand for Den Koordinerende Gruppe, formand for Dokumentationscenter mod Historieforfalskning, formand for Ældre Sagens ældrepolitiske udvalg i Holbæk-Jernløse, koordinator for Enhedslistens ældrepolitiske udvalg og medlem af Kulturministeriets tilgængelighedsudvalg, der tager sig af sager om arkivloven.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. aug. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder