Efter lang tids sygdom døde Hedvig den 24. juli. Hedvig, der netop havde fejret sin 100 års fødselsdag, var til det sidste urokkelig i sin tro på socialismen

fra KPiD's landsledelse
Som datter af Axel Olsen, formand for Jord- og Betonarbejdernes Fagforening og senere formand for Spacialarbejderforbundet, fik hun indpodet solidaritet med almindelige mennesker. Det prægede hele hendes senere virke.
Hun deltog i modstandskampen under 'Frit Danmark' og blev efter befrielsen ansat i 'Kontoret for særlige anliggender', hvor hun havde til opgave at hjælpe de hjemvendte kz-fanger og modstandsfolk.
Hendes solidariske indstilling gjorde, at hun helt naturligt blev en skattet og udskældt medarbejder i Børneværnet. Skattet fordi hun virkelig hjalp børn og hele familier, der var kommet i klemme i systemet. Udskældt fordi hun gik langt videre i sine bestræbelser på at hjælpe, end hun egentlig havde lov til.
Hedvigs omsorg for de små i samfundet betød helt naturligt, at hun meldte sig ind i DKP, og senere efter partisplittelsen var et af af de første medlemmer i Kommunistisk Parti i Danmark.
Modstandskampen, det sociale engagement og den sunde solidariske indstilling førte Hedvig sammen med Martin, der under krigen var en fremtrædende sabotør i Bopa.
Hedvig fortalte gerne om sin far Axel og sin mor Mathilde, som havde samme sunde indstilling til solidariteten i arbejderbevægelsen. Mathildes markante holdninger fik Hedvig til at skrive om 'sin ukuelige mor' i en alder af 77 år. En bog der netop handler om kvindens rolle i en fattig arbejderfamilie, som den der skulle holde sammen på det hele.
Vi vil savne Hedvigs ukuelige nysgerrighed, hendes skideballler når hun ikke syntes det gik hurtigt nok, og hendes aldrig svigtende tro på at almindelige mennesker en dag vil kunne være herre i eget hus.

Bisættelsen finder sted i dag, torsdag den 5. august, klokken 14 i den store sal på Bispebjerg Krematorium.