05 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

30. juli 2000 - Hugo Chavez vinder præsidentvalg

30. juli 2000 - Hugo Chavez vinder præsidentvalg

Fredag, 30. juli, 2004, 00:00:00

De fattiges kandidat genvinder præsidentposten i Venezuela. Hugo Chavez vinder så sikkert med 59 procent af stemmerne, mens højrefløjens kandidat Francisco Arias må nøjes med 37 procent

Samtidig er der også guvernørvalg og valg til landets parlament. Også her bliver det sejr til Chavez og hans bevægelse 'Den femte republik'. Valget gennemføres uden problemer.
Valget er et signal om, at Venezuelas fattige befolkning stadig håber, at Chavez kan forbedre deres levevilkår. 80 procent af befolkningen på 24 millioner lever i fattigdom. Arbejdsløsheden er på 18 procent.
Landets middel- og overklasse har i et par år været igang med at sikre deres private værdier. Kapital strømmer ud af Venezuela. Omkring 200 milliarder dollars har Venezuelas olie-millionærer anbragt i udenlandske banker.
Venezuelas økonomi - og dermed Chavez' muligheder for at skabe bedre levevilkår for de fattige - er hårdt presset på grund af kapitalflugten. Økonomien er meget afhængig af prisen på råolie.
Landet tjener omkring 90 procent af sine eksportindtægter på salg af olie. Hvis prisen på en tønde olie falder med en dollars, betyder det et tab på cirka en milliard dollars om året.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. jul. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder