08 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

26. juli 1856 - George Bernard Shaw fødes

26. juli 1856 - George Bernard Shaw fødes

Lørdag, 24. juli, 2004, 00:00:00

Den irske forfatter og samfundsrevser George Bernard Shaw fødes. Barndommen er præget af faderens alkoholisme og manglen på skolegang. I 1876 flytter han sammen med sin mor - en dygtig musiker - til London, hvor moderen ernærer dem med musikundervisning, mens Shaw forgæves søger arbejde

Shaw udgiver en række romaner uden at blive særligt bemærket. I 1884 bliver Shaw ledende kraft i det nystiftede socialreformiske selskab the Fabian Society og skaber sig året efter yderligere et navn gennem tidskriftartikler, der gør ham til tidens vigtigste musik- og teateranmelder.
I 1892 udkommer det første af hans op imod 70 skuespil 'Enkemænds Huse', som er et angreb på tidens ejendoms- og jordspekulation. I sine socialkritiske stykker blandt andet 'Fru Warrens Forretning' viser Shaw, at dårlige sociale kår som fattigdom, udbytning og prostitution kun kan bekæmpes ved en gennemgribende forandring af samfundet.
Shaw er fritænker, går ind for kvinders ligestilling og reform af valgsystemet samt afskaffelse af privat ejendom og ulige indkomster.
Shaw's mest kendte teaterstykke er nok 'Pygmalion', der udkommer i 1913, som senere bliver til musicalen 'My Fair Lady' og filmatiseret i 1964 af George Cukor med Audrey Hepburn og Rex Harrison i hovedrollerne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. jul. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder