Integrationsministeren fratager fagforeningerne ret til at blive hørt i forbindelse med import af arbejdskraft. Krav om danske lønforhold og ansættelseskontrakter er for meget for ham.

Krav om danske lønforhold og ansættelseskontrakter er for meget for ham.
Sidste måned besluttede integrationsminister Bertel Haarder, at det igen skal være muligt for danske virksomheder frit at hente it-arbejdskraft fra lande udenfor EU til job her i landet.
For et år siden blev denne mulighed ellers stoppet, fordi der ikke var nogen tegn på, at der mangler kvalificerede it-folk. Og det er der endnu mindre i dag.
- Arbejdsløsheden er i øjeblikket på 12 procent blandt it-folk, fortæller Karin Retvig, formand for HK/Privat til Arbejderen.
- Og der er heller ikke flaskehalsproblemer: Hvor der i 2001 blev opgjort, at der manglede i alt 600 højtuddannede it-folk, så var dette tal i 2003 faldet til 230. Så der er ikke noget objektivt belæg for, at Haarder nu bør ændre jobkortordningen, fastslår hun.
Den samme vurdering har de lokale Arbejdsmarkedsråd.

Ingen kontrol
Alligevel har integrationsministeren nu sat it-ansatte på jobkortordningens positivliste. Dermed kan virksomhederne importere it-folk fra lande uden for EU, uden at fagforeningerne skal høres.
Karin Retvig er ikke i tvivl om, at den konkrete anledning til ændringen af jobkortordningen er, at Mærsk og IBM ønsker at hente folk fra Indien til en stor it-opgave, der vil kræve omkring 300 folk. Men der er også en bagvedliggende dagsorden.
- Bertel Haarder ønsker ikke, at vi som lønmodtagerorganisationer skal have indsigt i, hvilke firmaer, der tager hvilken arbejdskraft ind. Det er hele sagens kerne, fastslår hun.
- Han vil have fagforeningen ud af høringsprocessen, så virksomhederne alene skal konferere med Udlændingestyrelsen om import af arbejdskraft. Vi skal ikke kunne se firmaerne efter i kortene.

Carte blanche til koncernerne
For noget tid siden fik HK/Privat en henvendelse fra Udlændingestyrelsen, der ønskede, at de to store koncerner, IBM og Mærsk skulle have carte blanche til at hente it-folk fra Indien og andre lande udenfor EU.
- Fra HK´s side stillede vi os positive, forudsat, at der blev garanteret ansættelse med danske lønforhold og en ansættelseskontrakt, forklarer Retvig.
- Vi vil sikre os, at disse folk bliver ansat af det danske firma, og ikke via en mellemhandler. Det er jo helt gængse krav i det her land, og det burde ikke være noget problem.
Men kravene blev afvist af de to koncerner. HK/Privat modtog ifølge formanden et brev fra IBM, hvor koncernen skriver, at den 'har fået at vide, at den ikke behøver at opfylde disse krav'.
- Vi kan ikke tolke det som andet end, at IBM er blevet rådet og vejledt af Udlændingestyrelsen. Overfor os har styrelsen direkte udtalt, at 'ansættelseskontrakter ikke er et krav, som behøver at være opfyldt', fortæller Karin Retvig.
Da integrationsministeren - trods personlige intervention i sagen - ikke kunne få HK/privat til at opgive sine krav, valgte han i stedet at ændre selve jobkortordningen, så fagforeningen ikke længere skal høres i disse sager
- Vi kan ikke konkludere andet, end at han er under politisk pres fra IBM og Mærsk, siger Karin Retvig.
I tirsdags havde såvel Haarder, IBM og Mærsk travlt med at benægte anklagen fra HK/Privat.
A. P. Møller-Mærsk afviser, at de har lagt pres på ministeren. Men de indrømmer, at de har været til møde med Udlændingestyrelsen om spørgsmålet for at 'sikre en effektiv og ikke forsinkende sagsbehandling' af ansøgningerne i de næste par år.
- Jeg kan kun tolke det, som at de indirekte indrømmer, at vi har ret i vores kritik. Men jeg kan da godt forstå, at Bertel Haarder er så forbandet på os. Det er en meget beskidt sag, vi har taget ham i, slutter Karin Retvig.
Hun er glad for, at både Thomas Adelskov, it-ordfører for Socialdemokratiet, og Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti nu har lovet, at de vil rejse sagen.
- Jeg forventer, at politikerne, når de kommer hjem fra sommerferie, tager det parlamentariske flertal for jobkortordningen væk fra Bertel Haarder, slutter hun.

Jobkort
Jobkortordningen giver ret til at uddannet arbejdskraft, som der er mangel på i Danmark, kan komme ind fra lande uden for EU og arbejde i Danmark i op til tre år ad gangen.
Ordningen omfatter i øjeblikket læger, sygeplejersker, ingeniører, en række naturvidenskabelige specialister, og nu altså også it-folk.