Den engelske krimi-forfatter Arthur Conan Doyle dør 71 år gammel. Conan Doyle er oprindelig læge, men fra 1891 lever han som forfatter
Conan Doyle bliver hurtigt populær og tjener godt på sine krimifortællinger og -romaner med Sherlock Holmes og hans brave hjælper Dr. Watson.
Conan Doyle bearbejder den form, som den amerikanske krimi-forfatter Edgar Allan Poe har givet detektivhistorien og gør den mere populær. Doyle overtager den geniale, excentriske detektiv og medhjælperen Dr. Watson, som fungerer som fortæller.
Men Holmes' opklaringsproces er helt Doyles egen opfindelse, og den tiltaler tidens læsere med sin kombination af naturvidenskabelig fremgangsmåde og strengt logiske følgeslutninger. Derudover har Conan Doyle et uomtvisteligt talent for personskildringer, som ikke bare beskriver overklassens personer, men også underklassens personer - ikke uden sympati.
Arthur Conan Doyle skriver desuden scient fiction, lyrik, skuespil og humoristiske fortællinger, som dog ikke vækker så stor opmærksomhed som krimierne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278