Den guatemaltekiske forfatter og socialist Miguel Angel Asturias dør i Madrid. Asturias veksler mellem eksil og diplomatiske poster, alt efter styreformen i Guatemala. I 1966 modtager han som socialist Lenin-fredsprisen og i 1967 får Asturias som forfatter Nobel-prisen

Asturias forfatterskab er skrevet i såkaldt 'mestits'-stil, hvor magisk realisme blandes med politisk roman og maya-mytologi med europæisk mytestof. Som ung studerer Asturias maya-indiansk kultur i Paris, hvor han opholder i en række år i 1920'erne på grund af diktatur i hjemlandet.
Asturias debuterer i 1930 med 'Legender fra Guatemala'. Da han i 1933 vender hjem til endnu et diktatur har han diktator-roman 'Præsidenten' liggende klar. Romanen udkommer imidlertid først i 1946, hvor mildere demokratiske vinde melder sig i Guatemala.
Asturias skriver siden den såkaldte banan-triologi 'Stormvind', 'Den Grønne Pave' og 'De begravedes Øjne'.
Titlerne anslår bøgernes tema: Stormvinden, der vælter alting, henviser til oprøret mod diktaturet, den grønne pave henviser til den almægtige leder af babankompagniet United Fruit Company, der repræsenterer imperialismen i Mellemamerika, og de begravedes øjne henviser til en indiansk tro på, at de afdøde først lukker øjnene, når uretten er hævnet.