03 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

9. juni 1974 - Miguel Asturias dør

9. juni 1974 - Miguel Asturias dør

Onsdag, 09. juni, 2004, 00:00:00

Den guatemaltekiske forfatter og socialist Miguel Angel Asturias dør i Madrid. Asturias veksler mellem eksil og diplomatiske poster, alt efter styreformen i Guatemala. I 1966 modtager han som socialist Lenin-fredsprisen og i 1967 får Asturias som forfatter Nobel-prisen

Asturias forfatterskab er skrevet i såkaldt 'mestits'-stil, hvor magisk realisme blandes med politisk roman og maya-mytologi med europæisk mytestof. Som ung studerer Asturias maya-indiansk kultur i Paris, hvor han opholder i en række år i 1920'erne på grund af diktatur i hjemlandet.
Asturias debuterer i 1930 med 'Legender fra Guatemala'. Da han i 1933 vender hjem til endnu et diktatur har han diktator-roman 'Præsidenten' liggende klar. Romanen udkommer imidlertid først i 1946, hvor mildere demokratiske vinde melder sig i Guatemala.
Asturias skriver siden den såkaldte banan-triologi 'Stormvind', 'Den Grønne Pave' og 'De begravedes Øjne'.
Titlerne anslår bøgernes tema: Stormvinden, der vælter alting, henviser til oprøret mod diktaturet, den grønne pave henviser til den almægtige leder af babankompagniet United Fruit Company, der repræsenterer imperialismen i Mellemamerika, og de begravedes øjne henviser til en indiansk tro på, at de afdøde først lukker øjnene, når uretten er hævnet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. jun. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder