Den danske regering indgår aftale med USA om at oprette amerikanske militærbaser i Grønland. Aftalen går ud blandt andet på at anlægge en militærbase ved Thule med et radaranlæg, der indgår i USA´s forvarslingssystem over for det daværende Sovjetunionen

Men allerede under Anden Verdenskrig opretter USA baser i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) og Narsarsuaq til brug for transport af fly fra USA til Europa.
Efter krigen bliver lufthavnen i Kangerlussuaq bevaret som militærbase til blandt andet forsyning af DYE-stationerne på indlandsisen indtil 1991, hvor sammenbruddet i Østeuropa og den teknologiske udvikling iøvrigt gør basen overflødig.
Anlæggelsen af Thulebasen i 1953 fører til en tvangsflytning af Thule-eskimoerne Inughuit til den nye bosættelse Qaanaaq. Siden siden da har der været megen debat, undersøgelseskommissioner, retssager og politisk aktivitet i Grønland og Danmark om tvangsflytningen.
I 1995 bekræfter den danske regering nødtvungent, at statsminister H. C. Hansen - på trods af en beslutning i Folketinget om, at Danmark er atomvåbentfrit område - har accepteret, at USA udstationerer atomvåben på Thule-basen.
Som 'plaster på såret' betaler den danske stat 270 millioner kroner til Grønland. Pengene bliver øremærket til etablering af en civil lufthavn i Qaanaaq, der forventes færdiggjort i oktober 2001.
Fra Grønlands side har man igennem flere år insisteret på en genforhandling af forsvarsaftalen og en indskrænkning af baseområdet.