03 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

6. juni 1944 - 60-året for D-dag

6. juni 1944 - 60-året for D-dag

Lørdag, 05. juni, 2004, 00:00:00

Natten til den 6. juni 1944 invaderer de vestallierede Normandiets kyst. I løbet af ti dage landsætter de over en halv million soldater. I slutningen af august er der to millioner allierede soldater i Frankrig. Det er historiens største landsætning af tropper. D-Day eller D-Dag er kodeordet for den forestående militære operation, som ledes af den amerikanske general Dwight D. Eisenhower

D-dagen bliver allerede besluttet den 1. december 1943 af Josef Stalin, Winston Churchill og Franklin Roosevelt ved Teheran-konferencen. Men invasionen lader vente på sig, fordi amerikanerne og briterne er uenige om, hvor der skal sættes ind.
Storbritannien prioriterer indsatsen i Middelhavet for at forhindre, at Grækenland kommer under sovjettisk indflydelse. Mens USA foretrækker hurtigt at befri de besatte europæiske lande og angribe Tyskland fra vest.
Det skal også ses i lyset af, at Den Røde Hær er klar til den store offensiv. Den 9. juni angriber Sovjet Finland, som er tysk-allieret. Og den 22. juni ruller en storoffensiv frem på den centrale del af østfronten, hvor tyskerne knuses. Den Røde Hær når hurtigt ind i Polen og helt frem til Weichselfloden.
USA har senere forklaret at invasionen skulle hindre, at Sovjet skal få en for stor del af kagen i Europa.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. jun. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder