Den tjekkiske forfatter Franz Kafka dør kun 40 år gammel af tuberkulose. Sygdommen medfører en række kurophold, og han pensioneres allerede i 1908. Men det er under denne pensionstilværelse, at Kafka udvikler sit forfatterskab. Og det er et særegent forfatterskab, hvor der nok kan spores forbindelseslinjer til ekspressionisme og surrealisme, men det lader sig ikke placere under tidens forskellige stilarter

Med god grund taler man om det særligt kafka'ske, hvis virkning blandt andet beeror på sammenstøddene mellem rationel, klar og koncis sproglig overflade og et mareridtagtigt, uvirkeligt absurd univers.
Symbolikken er absolut gennemgående i hans værker, som har givet anledning til vidt forskellige fortolkninger. Det er der skrevet mange bøger om.
Fortolkningerne spænder fra teologiske - både jødiske og kristne - psykoanalytiske, eksistentialistiske til marxistiske.
I alt fald er hans indflydelse på den modernistiske efter 2. Verdenskrig uhyre omfattende.
Hans mest berømte roman er 'Processen', som også er filmatiseret af Orson Welles i 1962. Af andre værker bør også nævnes hans tidlige 'Amerika', 'Slottet' og fortællingen 'Forvandlingen'.