03 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Terror

KØBENHAVN - Terror

Torsdag, 27. maj, 2004, 00:00:00

Onsdag, torsdag, fredag og lørdag i næste uge er terror til debat: terror og frihedskamp, terror og civile rettigheder, terror og massemedierne...

Den globale 'Krig mod Terror' går snart ind i sit tredje år. Krigen har haft konsekvenser både i Danmark og i resten af verden. Kom og hør tilhængere og kritikere debattere - og bland dig i diskussionen, opfordrer Tidsskriftet SALT, Dansk PEN og Fredsfonden, som i fællesskab sætter terror i fokus med en række arrangementeri Café Teatret, Skindergade 3 (v. Rundetårn) i København.
Terrorisme eller frihedskamp?
Den uforfærdede russiske journalist Anna Politkovskaja dækker Moskvas krig i Tjetjenien. Mød hende og andre øjenvidner til befrielseskamp og terror - blandt andet den tidligere modstandsmand Leif Larsen og Patrick MacManus fra Sydafrika Aktion. Onsdag den 2. juni kl. 17 - 20
Medier og terror
Hvilken rolle spiller massemedierne i grænselandet mellem terrorister og regeringer? Mød Aidan White, (generalsekretær for det internationale journalistforbund IFJ), Steffen Gram (redaktør, DR Horisont), Dorrit Saietz (global redaktør, Information) og Michael Jarlner (udlandsredaktør, Politiken), Tom Jensen (udlandsredaktør, Berlingske Tidende). Ordstyrer: journalist Lars Rugaard. Torsdag den 3. juni kl. 17 - 20
Dokumentarfilm om 'Krigen mod Terror'
Persons Of Interest: Tusinder af mennesker blev fængslet i USA efter den 11. september. Hvad skete der med dem? Mød produceren af filmen, Danny Massey fra New York. Life Is Short: Eliana Gonzalez er medlem af den colombianske guerilla FARC - en af fjenderne i den globale 'Krig mod Terror'. Hør hendes historie. Taking Liberties: en BBC-produceret film om indskrænkninger af demokratiske rettigheder i kølvandet på 11. september.

Fredag den 4. juni kl. 19 - 22


Talemarathon
'Kan vi indskrænke demokratiet for at forsvare det mod terror?' er temaet for en kavalkade af skarpe og ultrakorte taler (100 sekunder). Grundlovsdag, lørdag den 5. juni (- ikke i Café Teatret - tid og sted kommer snart).

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. maj. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder