Mellem 27. juni og 18. juli vil en gruppe danskere arbejde, undersøge og danse i Cuba. Du kan lige nå at komme med.
Der er to ledige pladser på sommerens solidaritetsbrigade til Cuba, oplyser Dansk-Cubansk Forening, som organiserer brigaden.
Der er afrejse søndag den 27. juni og efter tre uger med landbrugsarbejde, studiebesøg samt dans i tropenatten og svømmeture i det klare, blå vand, vender gruppen hjem igen den 18. juli.
I over 30 år har disse solidaritetsbrigader ført mange hundrede danskere til Cuba og givet alle en helt særlig adgang til at komme tæt på samfundet og menneskene. Sådan bliver det også i år. Desuden får man en interessant mulighed for at møde Cuba-venner fra omkring 20 europæiske lande, som også sender brigader.
USA's pæsident Bush og hans klike af rådgivere og ministre kritiserer Cuba for brud på menneskerettighederne, påstår at der ikke er demokrati i Cuba, gentager i en uendelighed, at Fidel Castro er diktator.
Deltagelse i denne brigade giver en enestående mulighed for med egne øjne at opleve situationen i Cuba og få en grundig indsigt - og den vil ikke understøtte kritikken fra USA, lyder det fra Dansk-Cubansk Forening - tværtimod.
Hvis man er interesseret i at komme med på brigaden skal man være hurtig. Ring snarest muligt til Tove Ekman på telefon 4373 1262 for at få nærmere oplysninger.
Prisen for at deltage er 11.800 kr., som dækker alt - bortset fra lommepenge.
Solidaritetsbrigade til Cuba. Nærmere oplysninger og tilmelding hos Tove Ekman på telefon 4373 1262. Eller kig ind på: www.cikadenet.dk/cuba
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278