Mens stearinlysene bliver tændt i vinduerne i aften går vesterbroerne i København med fakler. 4. maj initiativet holder traditionen i hævd og gør befrielsesaftenen dagsaktuel.
I aften er det 59 år siden at Danmark blev fri for den tyske besættelsesmagt. Frihedsbudskabet blev sendt præcis 20.36 om aftenen, ud i radioerne til alle danske hjem.
Disse hjem havde været mørklagt i fem forbandede år. Nu skulle lyset fejres, også i symbolsk forstand. Danskerne rev deres mørklægningsgardiner ned og satte spontant stearinlys i vinduerne. En tradition der stadig videreføres af mange danskere.
På Vesterbro i København opstod sideløbende en anden tradition fjerde maj. Man gik fakkeloptog gennem Istedgade. En tradition, der opstod af de lokale kommunister, med stor opbakning fra beboerne. Man mindedes de faldne modstandsfolk som var blevet skudt ned i den historiske gade.
Istedgade overgiver sig aldrig! hed parolen. Den opstod i forbindelse med folkestrejkerne i 1943. Istedgade barrikaderede sig og trodsede besættelsesmagten og den siddende regering. Parolen har været brugt utallige gange af vesterbroer, når kvarteret har haft politiske kampe.
Dagsaktuelle paroler
I dag er initiativet en bred vifte af politiske organisationer og enkelt personer, som stadig syntes det er værd at minde dagen og samtidig sætte dagsaktuelle paroler op til debat.
Adrian Frank fra initiativet fortæller om baggrunden for programmet.
- I år sætter vi fokus på Irak-krigen. Ligheden mellem den samarbejdsregering, som sad under krigen, og så Anders Foghs regering i dag, er alt for stor . Det er en lighed vi ikke bryder os om.
- Vores kriterier for talere er altid en faglig, en der forbinder de historiske rødder og en etnisk taler. Den faste parole hedder Mod racisme, nazisme og fremmedhad, men i år ville vi også tage udgangspunkt i, kun at bruge kvindelige talere, fortæller Adrian.
Røde Horn i spidsen
Selve programmet er bygget op i tre afdelinger og starter på Halmtorvet klokken 19.45. Her mødes faner, hornorkester og deltagerne. Lole Møller, der er barn af modstandsfolk, holder tale, sammen med Sorhayla Shirza, som er en afghansk kvindeforkæmper. Anne Marie Helger vil underholde.
- Præcis 20.36 afspiller vi frihedsbudskabet, som dengang. Og derfra vil vi gå i fakkeloptog, med Røde Horn og fanerne i front, gennem Istedgade. På Enghave Plads vil Pernille Rosenkrantz-Theil, folketingsmedlem for Enhedslisten, tale, sammen med Christina Nielsen som kommer fra ehvervsskole-elevernes Landsorganisation. Leif Monnerup vil underholde, forklarer Adrian.
Efter pladsen fortsætter programmet om aftenen i KUC, Lyrskovsgade - også med underholdning af musiker Leif Monnerup.
- Det er rart at kunne sidde ned og få en snak efter sådan en gåtur - ståtur, smiler Adrian og håber, at mange vil møde
Se mere på www.4maj.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278