I går trådte regeringens nye hastighedsgrænser i kraft. Fremover kan bilisterne ræse derudad med 130 kilometer i timen på 55 procent af de danske motorveje. Arbejderen har talt med Venstres trafikordfører Svend Heiselberg

Er der ikke dræbt nok på de danske motorveje?
- Så vidt jeg husker har der ikke været én eneste dødsulykke på de danske motorveje i år. Vi gør det faktisk for at sikre, at der sker færre færdselsuheld.

Hvordan hænger det sammen?
- Det er de tiltag, der følger med. Eksempelvis mere politikontrol, større fartbøder og større chance for at miste kørekortet. Derfor er det rimeligt at vi sætter farten op til 130 kilometer i timen, og så må man holde sig inden for det. Men selv om vi indfører 130 kilometer i timen, er det ikke ensbetydende med at vi anbefaler folk at køre 130.

Kunne man ikke have indført de tiltag uden at hæve farten?
- Man kunne have gjort 117 ting. Men det her finder vi helt naturligt. Vi ved jo hvordan folk kører... Når vi nu har biler der kan køre mindst 130 kilometer i timen, og vores veje er beregnet til det, så skal folk også have lov til at køre efter det.

Verdenssundheds-organisationen, WHO, advarer mod, at desto hurtigere fart, desto større er chancen for at komme til skade...
- Det har WHO overhovedet ikke mere forstand på end vi har i regeringen. Jeg kører mellem 40.000 og 50.000 kilometer på vejene om året. Derfor har jeg lige så meget forstand på hastighed, som de har. De ved ikke mere fordi de har taget en uddannelse eller sidder i en organisation. Dem der har viden er dem, der kører på vejene.

Kommer hastighedsforøgelsen så ikke kun samfundets rigeste til gode?
- Det er ikke kun de økonomisk velstillede. Det er alle, der har købt en ny bil indenfor de sidste ti år...

Hvorfor har regeringen kun sat 115 millioner kroner af til sikkerheden, når Vejdirektoratet har anbefalet 500 millioner kroner til de nye hastigheder?
- Vi har sat de midler af, som vi skønner er nødvendige. Det tror vi er fuldt ud tilstrækkeligt.