Valby og Sydvest mod krig viser Mai Wechselmanns film ´Fra begyndelsen til enden´
Irak fra 6000 år før Kristus til slutningen af 2003: Kulturen, invasionerne, de udenlandske herskere, ord og gerninger. Alexander den Store, romerne, araberne, mongolerne, ottomanerne, englænderne og amerikanerne og de sidste skælvende dage i Bagdad før krigen kom i marts 2003.
Tirsdag den 6. april kl. 19.30 på 5. sal i Valby Medborgerhus på Valgårdsvej 4.
Filmen forsøger at redegøre for omstændighederne omkring begge Golfkrige.
Den er opbygget som en spørge-odyssé gennem Europa, USA og Mellemøsten. Vi møder blandt andet tidligere oliedirektør i et af Europas store olieselskaber Fina, Colin Campbell. Journalist, Mellemøstenkorrespondent og forfatter Robert Fisk. Peter Arnett - manden som gjorde CNN internationalt kend under den første Golfkrig i 1991. Nick Robertson, en af CNN's flagskibe i Mellemøsten idag. Felicity Arbuthnot, navnkundig engelsk journalist, som regelmæssigt besøgte Irak mellem de to Golfkrige. Doug Rokke, forhenværende chef for den amerikanske hærs radiologiske laboratorium. Idag lider Doug Rokke af sygdommen Golfkrigssyndromet. John Curtis, direktør på British Museum, assyrisk samling.
Filmen havde Danmarks premiere den 28. februar, hvor over 200 så filmen i Byggefagenes Hus og den vises nu for anden gang i Danmark. Journalist Leif Larsen skrev bandt andet: Det var en stærk film, men også en smuk film. Som en af deltagerne udtrykte det 'en meget smuk film (hvis livets, politikkens og krigens grumhed kan siges at kunne skildres 'smukt') synsvinklen var i hvert tilfælde på livets, menneskets og fremskridtets side.'
Efter filmen, som varer 80 minnutter vil der være lejlighed til debat.
Entré 20 kr, gratis for pensionister og studerende.
Tirsdag den 6. april kl. 19.30 på 5. sal i Valby Medborgerhus på Valgårdsvej 4.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278