H.C. Andersens eventyr og skønne sange omdannes til solidaritet med handicappet børn fra Polen. Birgitte Bruun giver sit hjerteblod.
I morgen er det 1999 år siden H.C. Andersen fødtes. Den anledning har lokale kræfter i Ishøj valgt at markere med et vidunderligt H.C. Andersen arrangement, hvis formål er at samle ind til handicappede børn fra Ishøjs venskabsby, den polske landsby Tzebinia.
Næste år, når det officielle H.C. Andersen år træder i kraft, drukner vi i kommercialisering af hans værker. Ønsker du et kendskab til, eller et genhør med sider af H.C. Andersens vidunderlige værker, så er Skuespillerinden Birgitte Bruun garant for en sådan fredag aften.
Birgitte Bruun vil fortælle kendte og ukendte eventyr, blandt andre Den lille pige med svovlstikkerne, Snemanden, Dejlig, En lykkelig familie, Børnesnak. .
Mange af historierne er oversete, men meget aktuelle sider af vores alle sammens folke-digter. Emner som rig og fattig og grin med borgerskabet vil kunne høres i et af Sjællands smukkeste rum, Vejle Å Kirke i Ishøj. Kirken, som ligger tæt på Ishøj Station, er tegnet af kunstneren Peter Brandes.
Birgitte har sin Trio med, der består af Christina Von Bülow, Jesper Bodilsen og Kasper Villauma. De vil både spille instrumentale numre, men også lægge op til fællessang, som I skovens dybe stille ro, I Danmark er jeg født, Lille Viggo ride ranke med flere.
- De tres handicappede børn fra Trzebinia, er så fattige at de ikke engang har hjælpemidler, det knuser mit hjerte og derfor stiller jeg op. Jeg har arbejdet med denne forestilling det sidste halve år og tror, på det bliver en forrygende aften, fortæller Birgitte Bruun til Arbejderen.
H.C. Andersen aften med Birgitte Bruun. Vejle Å Kirke, Ishøj (over for Bilka), tæt ved Ishøj Station. Billetter kan købes ved indgangen eller på telefon 43 57 72 57. 120 kroner.
Overskuddet går ubeskåret til Handicap hjælpemidler til børnene i Trzebinia. Arrangementet starter klokken 18.30, kom et kvarter før.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278