Tag med Dansk-Cubansk Forening til Cuba - men eventuelt en interessant omvej over USA og Merxico.
'Eventyr og solidaritet - USA, Mexico Cuba' - fire uger fra den 20. juni.
Dansk-Cubansk Forening samler i år en gruppe danskere om at deltage i de amerikanske 'Præster for Freds' Cuba-Solidaritetskaravane. I morgen aften er der informationsmøde for interesserede i foreningens lokaler, Nørre Alle 11 A, København N.
I korte træk går det ud på at gruppen af danskere rejser til USA omkring den 20. juni. I USA kører deltagerne sammen med amerikanske Cuba-venner gennem landet i bus, lastbil eller personbil for at samle ind til Cuba og for at uddele løbesedler og afholde offentlige møder - så den misinformerede amerikanske befolkning kan høre noget om det lille naboland, Cuba.
Når den indsamlede humanitære hjælp (skolebusser, medicin, skolematerialer, hospitalsudstyr etc.) er bragt over grænsen til Mexico går turen til havnebyen Tampico, hvor det hele lastes ombord på et cubansk skib.
Deltagerne flyver til Cuba for at tilbringe de sidste 8-10 dage i Cuba... aflevere tingene, se øen, møde cubanerne.
Informationsmødet i Dansk-Cubansk Forening berører også foreningens øvrige rejser til Cuba; blandt andet arbejds- og studiebrigaden til Cuba - 3 uger fra den 28. juni.
Informationsmøde om Cuba-solidaritetsrejser torsdag den 11. marts kl. 19.30 hos Dansk-Cubansk Forening, Nørre Alle 11 A, 2200 København N.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278