45 timers-ugen bliver indført efter en lang sej kamp i 1950´erne, som kulminerer med den store overenskomststrejke i 1956.

Arbejdstiden er ikke blevet ændret siden indførelsen af otte timers dagen i 1919 - altså en arbejdstid på 48 timer om ugen.
Den første kamp om arbejdstiden i fagbevægelsens historie i Danmark finder sted i 1872, hvor 'Murersvendeforeningen' kæmper for at sænke den daglige arbejdstid fra 11 til 10 timer. Strejken tabes, men får alligevel stor betydning for fagbevægelsens videre udvikling og er en del af baggrunden for 'Slaget på Fælleden' samme år.
I 1884 har omkring 40 procent af arbejderne i hovedstaden en 10 timers arbejdsdag. I 1899 var tallet nået op på 80 procent og det samme gælder provinsen, der tidligere har haft en længere arbejdsdag.
Over de følgende 13 år efter indførelsen af 45 timers ugen bliver den ugentlige arbejdstid reduceret til 40 timer, og i 1974 er fem dages ugen med otte timers daglig arbejdstid en realitet.
I årene 1986 til 1991 sænkes arbejdstiden til de nuværende 37 timer om ugen.