Sydirland erklærer sig for selvstændig og bliver omdannet til den frie irske stat under den britiske krone. Endelig omdannes den i 1949 til Republikken Irland, og bryder dermed de sidste bånd med det britiske statssamfund, Commonwealth

Siden unionsakten fra år 1800 har Irland været indlemmet i Storbritannien. Og siden da den irske befolknings ønsket at blive selvstændig, og det fører til en stærk national bevægelse. Bortset fra de britiske og skotske indvandrere -  herunder den britiske overklasse - i nordøst støtter den overvejende del af befolkningen i Irland kravet om selvstændighed.
I 1916 bliver den republikanske påskeopstand i Dublin knust, men i forlængelse af opstanden dannes den Irske Republikanske Hær, IRA. Dermed er den sidste etape på den lange vej mod selvstændighed indledt.
IRA's militære offensiv tvinger i 1920 briterne til at give de 26 grevskaber selvstændighed. Sydirland bliver nu en autonom region inden for det Forenede Kongerige. De resterende seks grevskaber i nordøst bliver nu til Nordirland med regering i Belfast og repræsentation i det britiske parlament.
Erklæringen om fristaten Irland skaber imidlertid ikke ro på grund af uenighed i den republikanske bevægelse. Det resulterer i to års borgerkrig.