18 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

9. januar 1991 - Mislykket diplomati i Irak

9. januar 1991 - Mislykket diplomati i Irak

Fredag, 09. januar, 2004, 00:00:00

Den irakiske udenrigsminister Tariq Aziz mødes med USA´s udenrigsminister Baker for at undgå en krig. USA vil imidlertid ikke indgå noget kompromis med Irak. Golfkrigen eller Ørkenkrigen, som den også er blevet kaldt, er uundgåelig

Irak har i august 1990 invaderet Kuwait. I første omgang er det USA's holdning ikke at gribe ind for denne invasion. Præsident Georg Bush (den ældre) ændrer imidlertid holdning, og FN's Sikkerhedsråd har givet Irak en frist til den 16. januar til at trække sig ud af Kuwait.
USA's kovending skal ses på baggrund af de store olieforekomster, som Irak besidder. Golfkrigen kan med rette kaldes en røverkrig, som startes prompte den 16. januar af den USA-ledede internationale hær.
Det sker i første omgang med en massiv luftkrig, hvor blandt andet Bagdad bliver sønderbombet med store civile tab tilfølge.
Landkrigen begynder først den 24. februar, hvor den irakiske hær bliver rendt over ende. Irak må betingelsesløst kapitulere den 3. marts.
Iraks leder Saddam Hussein bliver ikke denne gang sat fra bestillingen, men Vesten indleder snart en handelsboykot mod landet, som betyder, at langt den største del af befolkningen må leve i fattigdom. Boykotten menes at have forårsaget, at over en million af irakere er døde af sult og nød. Heraf menes de 500.000 at være børn.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. jan. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder