405 delegerede, der repræsenterer omkring 70.000 organiserede arbejdere, samles i Folkets Hus på Enghavevej i København og danner den første centralorganisation herhjemme. I dag kendt som LO.

Fra starten har DSF en decentral struktur, hvor kompetencen ligger i de enkelte forbund. Fagbevægelsens tætte binding til Socialdemokratiet er lige så gammel som bevægelsen selv.
DSF's første formand bliver socialdemokraten Jens Jensen, der senere bliver Socialdemokratiets første borgmester - iøvrigt i København. Den første næstformand bliver P. Knudsen, som også er formand for Socialdemokratiet og er udpeget af partiet til at sidde i DSF's ledelse.