Kirunastrejken er den første store ´ulovlige´ arbejdskonflikt i Skandinavien i den senere efterkrigstid. Omkring 4.800 minearbejdere i Luossavaara Kiirunavaara Aktiebolag (LKAB) nedlægger i december arbejdet. Strejken starter i Svaapaavara og bliver øjeblikkelig fulgt op i Kiruna og Malmberget

Strejken er en protest mod lønreduktion som følge af en aftale om arbejderbeskyttelse. I minerne gør dårlig ventilation, gas og høj støj arbejdsforholdene vanskelige. Hårde akkorder og tungt arbejde skaber stress og fysisk slitage.
Arbejderne kræver bedre løn og forbedring af de sundhedsfarlige arbejdsforhold. Forbundsledelsen i Mineindustriarbejderforbundet bliver først tvunget til at støtte de strejkende, men skifter senere kurs, og hævder, at strejken er ulovlig, og at arbejderne skal gå tilbage til arbejdet.
Strejken varer til 4. februar 1970, men forhandlingerne fører i første omgang ikke til noget resultat. Der iværksættes sit-down-strejker alle tre steder. Nye fællesforhandlinger kommer igang.
LKAB's første løntilbud er på 6 millioner kroner - resultatet bliver 16 millioner kroner. Arbejderne har forlangt 22 millioner kroner.