Torsdag den 20. november har VK-regeringen siddet på magten i to år. I løbet af den tid har de blandt andet:
* indført massive besparelser på velfærdsområdet.
* øget diskriminationen.
* skåret på folkekulturen til fordel for finkulturen.
* ført Danmark i krig mod Afghanistan og Irak.
Så mens Fogh og hans venner skåler på højborgen opfordrer vi århusianerne til at gå på gaden, for at vise, at vi ikke lader os kue.
Sådan lyder opfordringen fra Initiativgruppen til Århus Sociale Forum, der anbefales af LO-Ungdom i Århus.
Kom til folkefest i dag kl. 16.00 på Storetorv i århus.
Vi starter med fælles maling af banner - medbring hvad I kan finde af materialer. Derefter går vi i fakkeltog gennem byen, hvorefter vi fortsætter på Storetorv med folkefest under vinterhimlen.
Der vil være fri talerstol og - som arrangørerne formulerer det - 'fælles kreation af regeringens forhåbentligt sidste fødselsdagsgave'. Medbring varme drikke og gerne egne indslag.
Folkefest mod VK-regeringen torsdag den 20. november kl. fra kl. 16 på Storetorv i Århus.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278