24 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Bliv klogere på GATS

KØBENHAVN - Bliv klogere på GATS

Lørdag, 11. oktober, 2003, 00:00:00

GATS er en aftale, som vil gøre privatiseringer umulige at ændre igen, advarer en række organisationer

Nu skal der skabes klarhed over, hvad de såkaldte GATS-forhandlinger kan få af konsekvenser med hensyn til privatiseing i Danmark og i ulandene.
Det er ATTAC-Danmarks GATSgruppe, Sydafrika Kontakt og Kvindernes Ulandsudvalg KULU, som arrangerer en konference fredag den 24. oktober. Stedet er Medborgerhust Indre By i Ahlefeldtsgade 33, København.
Konferencen foregår fra kl. 9.00 til 13.30, og der deltager danske politikere samt danske og internationale eksperter.
Konferencen er et led i bestræbelserne på at få spørgsmålet om GATS (General Agreement on Trade in Services) sat på dagsordenen i den danske politiske og offentlige debat, oplyser arrangørerne, som peger på, at GATS spiller en vigtig men i høj grad hemmeligholdt rolle i forbindelse med privatiseringer i den offentlige sektor.
'Da man for eksempel ikke syntes at ISS-børnehaverne var gode nok, opsagde man aftalerne. Vi er bekymrede for, at det ikke vil kunne lade sig gøre når vi bliver bundet af GATS-aftalerne', skriver arrangørerne.
På konference vil der blive en række oplæg fra eksperter:
* En repræsentant for den danske forhandlingsdelegation ved GATS-forhandlingerne giver en status på situationen.
* Susan George fra ATTAC-Frankrig fortæller om GATS-aftalens indhold og forhandlingsprocessen fra en kritisk vinkel.
* Marc Maes fra den belgiske ulandsorganisation 11-11-11 fortæller om EU's GATS-krav til ulandene.
* Eddie Cottle fra Sydafrika fortæller om konsekvenserne af privatisering af vand i hans hjemland.
Efter oplægene vil folketingsmedlemmerne Henrik Vestergaard fra Venstre og Jeppe Kofoed fra Socialdemokratiet melde ud om deres syn på GATS.
Konferencen foregår på engelsk. Alle interesserede er velkomne og der er gratis adgang.
Arrangørerne opfordrer til at man tilmelder sig per mail til: ole@klammer.dk

Konference om GATS fredag den 24. oktober kl. 9-13.30 i Medborgerhuset, Ahlefeldtsgade 33, København.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. okt. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder