15 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Charlotte Antonsen: - Vi har brudt med det generelle princip

Charlotte Antonsen: - Vi har brudt med det generelle princip

Lørdag, 11. oktober, 2003, 00:00:00

Dagbladet Arbejderen har talt med Venstres EU-ordfører Charlotte Antonsen om et dansk forslag om, at EU´s medlemslande uden tøven skal opfylde et andet EU-lands dom om at inddrive udbytte fra forbrydelser. Forslaget vækker bekymring blandt jurister, fordi Danmark kommer til at straffe for noget, som ikke er ulovligt i Danmark

Jurister siger, at det krænker retssikkerheden, fordi vi i Danmark vil medvirke til at straffe folk for noget, som ikke er strafbart her i landet. Bekymrer det dig ikke?
- Det er en gammel sag fra direktivet om strafferet. I første omgang har man lavet en fælles strafferet, og det er her man har lavet en definition, som inkluderer, at man i ganske få tilfælde kan forestille sig, at man kan blive dømt for noget, som ikke er strafbart i Danmark.
Men gør man ikke her op med et grundlæggende retsprincip?
- Det er da rigtigt, at vi har brudt med det generelle princip. Som udgangspunkt er det selvfølgelig bedst, at du kun risikerer at blive dømt for noget, som du er klar over er ulovligt. Men vi har brudt princippet, og der er under alle omstændigheder tale om meget alvorlige forbrydelser.
Du mener, at fordi vi har brudt med princippet, kan vi gå videre?
- Næ... Jeg mener, i de her terrorsager er vi nødt til at gøre et eller andet.
Men det handler jo ikke kun om terrorsager?
- Udgangspunktet er terror. Og det er for at komme de internationale forbrydelser til livs. Der er tale om meget alvorlige forbrydelser, som kræver meget hård fængselsstraf. Jeg mener, det væsentligste vil være, at vi tager kampen op mod terrorister og andre internationale kriminelle.
Kan en franskmand, som er medlem af en forening som er forbudt i Frankrig, fremover få konfiskeret penge på en bankkonto i Danmark?
- Jeg så godt det eksempel. Jeg ved ikke, om det er korrekt. Det jeg kan holde mig til er, at der er tale om meget alvorlig international kriminalitet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. okt. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder