Det er 30-året for indførelsen af fri abort. Kvinder får efter den 1. oktober 1973 ret til abort af fostre indtil den 12. svangerskabsuge. Eksempelvis kræver Rødstrømpebevægelsen fri abort indtil 24. uge. Retten til fri abort gennemføres blandt andet på grund af pres fra kvinderbevægelserne som Rødstrømperne og Dansk Kvindesamfund
Dansk Kvindesamfund har ellers op gennem 1960'erne været delt i to lejre omkring spørgsmålet.
Fri abort kommer blot tre år efter, at abortlovgivningen i 1970 bliver liberaliseret. 70-lovgivningen indfører en såkaldt social indikation. Det betyder blandt andet, at kvinder, der er fyldt 38 år eller har mindst fire børn, får fri adgang til fri abort.
Lovgivningen giver så at sige skyts til fri abort-tilhængerne. Eksempelvis: Hvorfor skal en 37-årig nedslidt kvinde ikke have retten til fri abort.
Argumentationen for fri abort bliver langt mere mangfoldig i tiden mellem liberaliseringen i 1970 og indførelsen af fri abort i 1973. Udover social indikation går argumenterne blandt andet på, at kvinder skal kunne bestemme over sin egen krop.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278