For tre år siden stemmer danskerne nej til euroen. 53,1 procent stemmer nej, mens 46,9 stemmer ja efter en hård valgkamp, hvor tilhængerne har truet med bål og brand

Men en vellykket og bredt favnende folkelig euro-nej-kampagne er den væsentligste årsag til, at nej'et kommer i hus. Nej'et bliver også en alvorlig lussing til statsminister Poul Nyrup Rasmussen, da 51,3 procent af de socialdemokratiske vælgere stemmer nej.
Nej'et er overraskende jævnt fordelt over hele landet. Kun to amter - Ringkøbing Amt og Frederiksborg Amt - kan mønstre et spinkelt flertal for euroen.
Dansk økonomi og kronen har klaret sig godt uden for euroen, selv om ja-partierne har truet med, at der ville blive økonomisk uro og pres på kronekursen, hvis det blev et nej.