Klokken 9.00 overrækker Dr. Werner Best et tysk ultimatum til den danske regering med krav om svar inden klokken 16.00 samme dag
1. Undtagelsesstilstand øjeblikkelig over hele landet. Mere end fem personer må ikke samles.
2. Forbud mod strejker.
3. Udgangsforbud efter klokken 21.30 til klokken 5.00 morgen.
4. Alle våben afleveres.
5. Beskyttelse af danske statsborgere, der arbejder sammen med tyskerne enten dansk politi, eller, såfremt dette ikke kan gennemføres, ved tysk politi.
6. Tysk presse og radiocensur.
7. Særdomstole (hurtigdomstole).
8. Dødsstraf øjeblikkelig for forbrydelser, der forstyrrer ro og orden.
9. Odense betaler en bod på en million kroner. Der indføres færdselsforbud af skarpere karakter end i det øvrige land. Hvis gerningsmændene til drabet på den tyske officer ikke findes inden 5. september skal der udpeges ti gidsler af den tyske militærforvaltning i byen. Gidslerne vil forblive i tysk varetægt indtil gerningsmændene er fundet.
Det er dette ultimatum, som får den danske regering til at træde tilbage dagen efter. Utallige folkestrejker og demonstationer i løbet af august måned har båret frugt - regeringens åbenlyse samarbejde med den tyske besættelsesmagt bryder sammen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278