Den danske Rigsdag bryder grundloven og vedtager forbud mod al kommunistisk virksomhed. Og to dage efter den 22. august træder lov nr. 349 om forbud mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed i kraft

Kommunist-loven bliver vedtaget enstemmigt af Folketingets øvrige partier: Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Retsforbundet og Danmarks National-Socialistiske Arbejderparti (nazi-partiet).
Ved behandlingen i Folketinget kappes partiernes ordførere om at være de mest ivrige antikommunister.
Kommunistloven træder i kraft to måneder efter nazisternes overfald på Sovjet den 22. juni, som fører til, at det danske politi arresterer 38 af de 66 kommunister i det dansk-tyske specialkartotek. Inden et år fanger det danske politi yderligere 17 af de resterende 28.
Desuden anholder dansk politi fem gange så mange, som tyskerne har forlangt.
En opgørelse fra Justitsministeriet fra 1942 viser, at der i perioden fra den 22. juni til den 22. august 1941 bliver foretaget 295 anholdelser, 155 i København og 140 i provinsen.